Fire digitale kvinder til Creuna

Publiceret d. 22 december 2011

Creuna Aarhus udvider med fire kvindelige profiler, som skal styrke teamet med hver deres kompetencer inden for det digitale felt. Det gælder alt fra visuelt design og konceptudvikling, til user experience, interaktionsdesign, CMS-specialisering og frontend-udvikling.

Mette Schou Andersen

Mette er ansat som user experience seniorkonsulent i Creuna og har mange års erfaring i branchen. Hun er en af de helt sjældne techy humanister med sans for både systemer, æstetik og design. Senest har Mette været ansat hos Valtech og hendes specialiseringsområde omfatter alt fra idéudvikling og brugertests, til site-mapping, wireframing og prototyping.

Liv Madsen

Liv er ansat som frontend-udvikler i Creuna og kommer fra en stilling som frontend lead hos Webdanmark. Hun har erfaring med flere forskellige CMS’er og har arbejdet ekstensivt med Sitecore. I sit arbejde har hun fokus på at skabe en solid markup og css og har også næse for user experience og design.

Stine Engemand

Stine er pr. 3. januar ansat som user experience konsulent i Creuna og glæder sig til at arbejde med sin store passion - at designe inspirerende, brugbare og brugervenlige digitale løsninger til kunderne. Hun kommer fra en stilling i Podio, hvorfra hun har bred erfaring med brugertests, interaktionsdesign og agil projektledelse.

Heidi Rand Sørensen

Heidi er ansat som digital junior designer i Creuna og uddannet fra designskolen i Kolding. Hun er en ambitiøs og engageret visuel designer, der gør en dyd ud af at udvikle kreative og helhedsorienterede koncepter med brugeren i centrum. Heidi's kompetencer spænder bredt i alt fra tegning, til kalligrafi og fontdesign.

Kontakt

Lasse Jensby Dahl
+45 22 49 83 03