ARLA FOODS er en global mejerikoncern og et andelsselskab, der ejes af danske og svenske mælkeproducenter. ARLA FOODS har produktion i 13 lande, salgskontorer i yderligere 20 lande og mere end 16.000 medarbejdere. Mejerikoncernens produkter sælges under velkendte varemærker i mere end 100 lande.
Udfordringen
Arla og Karolines køkken har gennem tiden inspireret og understøttet forbrugerne omkring madlavning og spillet en vigtig rolle i forbrugernes bevidsthed. Det ønsker Arla fortsat at gøre, og derfor bad koncernen Creuna om at komme med forslag til forbedring af opskrifterne på nettet og på den mobile platform.
Løsningen
Creuna har udviklet et digitalt opskriftsunivers på www.arla.dk. Her kan brugerne finde de bedste opskrifter fra Karolines køkken, gode råd til familier om kostvaner samt hurtig og avanceret opskriftsøgning i den unikke opskriftssamling.
Vi har desuden udviklet en service, så brugerne kan koble sig på arla.dk’s opskriftssamling via deres mobil. Det giver helt nye muligheder for at finde inspiration og opskrifter med bestemte ingredienser, mens man eksempelvis står ved køledisken i supermarkedet og skal finde på et måltid.
Derudover har vi udnyttet sociale medier, eksempelvis Facebook, så brugerne kan dele tips og opskrifter og give deres kommentarer. Formålet er at sprede kendskabet til Arlas mange opskrifter og understøtte dialogen mellem brugerne.
Resultaterne
Arlas opskrifter er blandt de mest populære downloads på nettet.
Creunas mobile VM App til Arla er en topscorer
Arla har i flere år sponseret landsholdet. Nu servicerer Arla også de fodboldglade danskere med en VM Fan App til iPhone og iPod touch. Creuna har udviklet applikationen, som ikke kun giver overblik over kampene, men også bidrager til fodboldstemningen med publikumsstøj, horn, applaus og vuvuzelas.
Læs mere om VM App’en her