Matas

Matas er en af Danmarks førende specialister inden for skønhed, sundhed og velvære. Kæden blev grundlagt i 1949, og er siden støt og roligt vokset til i dag at tælle 295 butikker fordelt over hele landet og 2.300 medarbejdere. 

Udfordringen

Matas ønskede at udvikle sit brand yderligere på internettet. Dels ønskede de at brande Matas som en moderne specialist, og som en oplagt rådgiver inden for skønhed, sundhed og velvære. Dels ønskede de at skabe en stærkere synergieffekt mellem butikkerne og tilstedeværelsen på internettet ved fx at omtale produkterne online. Og desuden ønskede Matas at sælge varer over nettet.

Løsningen

Creuna har skabt et indbydende webunivers til Matas med inspirerende produktvisninger og mulighed for branding af de forskellige mærker samt et nemt og enkelt købsflow.

Creuna har som totalleverandør stået for den komplette implementering af Matas’ website. Herunder konceptudvikling, kommunikation, brugervenlighed og design samt opbygning af den tekniske platform baseret på Microsoft Commerce Server og Sitecore. Samarbejdet med Matas omfatter desuden løbende rådgivning, videreudvikling af webshoppen samt online marketing.

Resultaterne

Løsningen har givet Matas en række fordele:

  • Øget salg ved også at benytte internettet som salgskanal
  • Et brugervenligt webunivers, som er let at vedligeholde og videreudvikle
  • Mulighed for at promovere tilbud og produkter og dermed skabe yderligere trafik og omsætning i butikkerne
  • Branding af Matas som en oplagt rådgiver inden for skønhed og velvære
  • Øget synergieffekt mellem Matas' offline og online markedsføring

”Creuna har formået at skabe en flot sammenhæng og synergi mellem vores online-tilstedeværelse og Matas-butikkerne samt vores kataloger.”

Jan Madsbøll
Internetansvarlig,
Matas’ hovedsæde