Royal Copenhagen

Royal Copenhagen er et verdenskendt brand, som er berømt for sine eksklusive porcelænsprodukter med perfektion i såvel håndværk som design. Royal Copenhagens mere end 500 ansatte opererer fra datterselskaber i Europa, USA og Asien.  

Udfordringen

Royal Copenhagen ønskede i højere grad at udnytte nettets muligheder til at markedsføre sine produkter i den samme design- og håndværksmæssige ånd, som de skabes i. Kodeordene for Royal Copenhagen var genkendelse og fornyelse, hvor såvel design som produktpræsentation skulle fokusere på deres unikke håndværk og desuden formidle et moderne internationalt orienteret brand med et bredt sortiment ved siden af de klassiske porcelænsprodukter.

Royal Copenhagen valgte Creuna som partner på baggrund af kompetencer inden for digital strategi, kommunikation og teknologi samt erfaring med implementering af internationale internetløsninger.

Løsningen

Creuna har skabt en netbaseret kommunikations- og marketingkanal, som understøtter Royal Copenhagens internationale web- og forretningsstrategi. Vi har relanceret Royal Copenhagens website, der i lighed med deres markedsføringsstrategi, sikrer genkendelighed, involvering og engagement blandt kunderne verden over.

Det tekniske fundament bygger på en kombination af Sitecore til CMS og Microsoft Commerce Server til håndtering af evt. e-handel. Vi har desuden leveret rådgivning samt løsninger til international online marketing, webanalyse og presseservice.

Resultaterne

Løsningen har givet Royal Copenhagen en række fordele og muligheder:

  • En fornyet digital identitet, der med respekt for marketingstrategien har en international appel
  • En ny, skalérbar teknisk platform gearet til global udrulning og vækst
  • Et effektivt CMS og e-commerce-system
  • Intelligente værktøjer til international online marketing, effektmåling og presseservice

“Creuna har på kort tid formået at skabe et nyt website og en platform, der understøtter interesserne i Royal Copenhagens web- og marketingstrategi og samtidig vise respekt overfor virksomhedens mere end 230 år gamle håndværkshistorie. Det er skønt at arbejde med ildsjæle, som sætter en ære i det ypperste
resultat.”

Tidl. E-business manager,
Tevin Lac
Royal Copenhagen