Bureaubiz har netop offentliggjort en analyse af de største danske webbureauers image, og Creuna er nu Danmarks mest kendte webbureau og samtidig bureauet med det bedste image.
Den årlige MyImage analyse, som er udarbejdet af MyResearch i samarbejde med Bureaubiz og Dansk Annoncørforening, har målt og vejet 13 af Danmarks største webbureauer. Analysen viser, Creuna har det stærkeste brand. Ifølge MyImage analysen indtager Creuna førstepladsen, når det gælder både Brand Power og Brand Styrke og tredjepladsen på Brand position.
- Vi er meget tilfredse med den flotte placering, og den måde annoncørerne opfatter os på. Men vi hviler bestemt ikke på laurbærrene. Vi opruster hele tiden på det strategiske, kreative og teknologiske område, og det gør vi fordi, det er vigtigt for os at være både størst og bedst – og det kræver kompetencer inden for marketing, media, kommunikation, design og ikke mindst teknologi, siger administrerende direktør Thomas Vejlemand, Creuna.
Undersøgelsen viser desuden en klar tendens til, at webbureauerne overtager og udfører flere af de opgaver, der oprindeligt var tiltænkt reklamebureauerne, og det kan Creuna i høj grad nikke genkendende til. Netop derfor har selskabet budt flere strategiske og kreative profiler velkommen. Heriblandt en af bureaubranchens tunge drenge: Kim Jong Andersen fra Hello Group som ny kontaktdirektør og adskillige kreative profiler. Bl.a. Kamilla Blæsbjerg, som har Nike, IKEA Business, Nokia, Proctor & Gamble og DELL i sin designportefølje og Caroline Deichmann-Bendixen, som har arbejdet med digital konceptudvikling i mere end 10 år og været ansvarlig for den berømte Ronaldinho video, hvor han rammer overliggeren igen og igen.
- Webbureauer er bygget på stærke digitale kompetencer, hvorfra vi gradvist har udviklet os mere og mere ind på kommunikation og senest marketing. Derfor er vi godt kendt i kundernes it-afdelinger og hos kommunikationsdirektørerne. Næste skridt bliver at positionere os selv lige så stærkt over for marketingdirektørerne. Marketing og salg vil få større og større indflydelse på vores område, og derfor vil vi tale meget mere marketing og om, hvordan vi kan hjælpe kunderne med at skabe afsætning og brande sig fremover, siger administrerende direktør Thomas Vejlemand, Creuna.
Hele analysen kan købes ved at kontakte Mogens Østergaard på mo@myresearch.dk eller via hjemmesiden www.myresearch.dk/mycontacts
For yderligere information kontakt:
Administrerende direktør Thomas Vejlemand, Creuna Mobil: +45 22 68 58 38 E-mail: thomas.vejlemand@creuna.dk