Sydbank1.jpg Sydbank2.jpg Sydbank3.jpg


Billederne er fra Sydbanks netbank og eksempler på resultatet af optimeringen.

Creuna optimerer 14 netbanker

Bankdata, som stiller deres netbankløsning til rådighed for 14 danske pengeinstitutter, er gået sammen med Creuna og deres største kunde Sydbank om at skabe en netbank i særklasse. Og det har givet resultater. Tilfredsheden hos brugerne af netbanken er dramatisk forøget,viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget af de danske netbanker.

Analyse Danmark gennemfører jævnligt en netbankanalyse, hvor brugerne bliver bedt om at vurdere deres netbank på en række punkter. Eksempelvis hvor let det er at finde rundt i netbanken, hvor overskuelig den er, om den er med til at fastholde kunden, etc. Da analysen blev gennemført i 2007 var Bankdata en af de banker, som lå mest under gennemsnittet målt på brugertilfredshed.

Sammen med Creuna iværksatte Bankdata og Sydbank derfor en række brugerundersøgelser for at finde uhensigtsmæssigheder og optimeringsmuligheder i netbanken.

Resultaterne brugte vi til at skabe et mere tidssvarende design til netbanken. Vi forenklede navigationen og forbedrede i tæt samarbejde med Bankdatas egne udviklere populære services såsom indbetalingskort, kontobevægelser og BetalingsService. Ændringerne er blevet testet på brugere igennem hele processen.

Samarbejdet har givet klare resultater. I 2009 gennemførte Analyse Danmark igen deres netbankanalyse, og her var der markante forbedringer at aflæse for Bankdatas netbank. Hele 90% finder det nu nemt at finde rundt i netbanken, hvor andelen i 2007 var 80%. Den samme stigning i tilfredshed går igen i andelen, der finder netbanken overskuelig og nem at betjene. Størst er stigningen hos tilfredsheden med det grafiske design: I 2007 mente ca. 42% af brugerne at netbanken havde et flot layout. Efter redesignet af dele af netbanken blev tallet bragt op på 65%.

- Det allervigtigste i dette samarbejde har været, at Creuna har leveret en høj faglighed, som vi har formået at give plads til i vores udviklingsarbejde. Creuna formår at afvikle brugertests og omsætte dem til konkrete prioriteringer og redesignede skærmbilleder, der understøtter brugernes arbejdsprocesser. Dertil har Creuna leveret en lækker grafisk indpakning som målbart har været med til at øge brugervenligheden, udtaler Hans Svane, projektleder, Bankdata.

Yderligere mener 55% af brugerne i dag, at netbanken er med til at fastholde kunden, mens andelen var på 35% i 2007. Bankdata og dermed Sydbank og 13 andre banker har således fået en netbank, som via en fokuseret forbedringsindsats nu står bedre i konkurrencen mod de andre banker.

Bookmark and Share

Kontakt

Mads Gustafsen
+45 22 68 58 37