Strategy & Planning

Publiceret d. 7 maj 2010

Vi sikrer strategisk retning og rentable koncepter for vores kunders anvendelse af digitale medier.

Digital strategi

Virksomheder skal forholde sig til de mange nye spilleregler på markedet, som er drevet af den digitale udvikling, og som ændrer forretningsvilkårene på tværs af brancher.

Creuna sikrer, at virksomhedens strategi beskriver retninger, potentialer og økonomisk attraktive initiativer for dens anvendelse af digitale medier og kanaler. En samlet strategi, der ikke deler verden i gamle termer som online og offline. For kunder lever ikke online eller offline. De lever og agerer bare. De forholder sig til virksomheder og brands i forhold til deres evne til at dække deres behov uanset medie, kontaktpunkt og kanal.

Den digitale strategi skal derfor være en fuldt integreret del af forretningsstrategien og ikke et appendiks, der eksekveres af marketing- eller onlineafdelingen alene.


Digital branding- og kommunikationsstrategi

Virksomheder har behov for en ny dimension i deres forretningsstrategi. En dimension, der favner bredere end den traditionelle strategi, der ikke altid beskriver, hvordan man holder sine løfter, udtrykker sine holdninger og eksponerer sine varemærker i forskellige digitale sammenhænge. Det er vigtigt at favne alt fra reklamer på tv, print, website, mails osv. til salgsmaterialer, blog, Facebook- og Twitteropdateringer og anden deltagelse i debatten online.

Der er behov for noget mere end den klassiske brandmanual med regler for brug af logoer og en opdatering af kommunikationsstrategien til den digitale virkelighed: Det er nødvendigt med en guide, der viser vejen for ens branding og kommunikation. Hvordan muligheder udnyttes og faldgruber undgås. Og ikke mindst; hvordan man undgår at misbruge den sidste rest af magt, som den ældre generation mener, virksomheden har tilbage, og som det for alt i verden gælder om at holde fast i.

Creuna hjælper virksomheder med at analysere deres publikum. Kunder, medarbejdere, partnere, investorer, journalister, leverandører etc. og deres medieanvendelse. På den måde kan vi anbefale strategier for kommunikation og branding, som iscenesætter virksomheden og dens brands til den digitale tidsalder og de præmisser, der gælder her og nu.


Digital marketing- og mediestrategi

For at ramme sine målgrupper præcist i det nye mediebillede er der behov for nye måder at kortlægge sine brugere og kunder på. Nye veje til at engagere målgrupper og samtidig forholde sig til, at alle medier er under forandring. Det, der virkede i går, virker ikke nødvendigvis i morgen.

Creuna sikrer, at den digitale marketing- og mediestrategi har omdrejningspunkt i virksomhedens væsentligste målgrupper og deres digitale medieadfærd. At alt væsentligt er analyseret og beskrevet og understøtter virksomhedens overordnede mål for salg, brand position etc. gennem anvendelse af de mest effektive digitale medier og kanaler.


Servicedesign

Virksomheder og organisationer inden for alle brancher vil før eller siden skulle forholde sig til nye kontaktpunkter, som ikke lige passer til deres nuværende opfattelse af verden og den måde, de har organiseret sig på. Det gælder alle brancher.

Creuna er en reel strategisk sparringspartner og leverandør af integrerede services, der er udtænkt i en digital kontekst og udviklet på brugernes præmisser. Resultaterne er gunstige for både toplinjen (øger salget og skaber flere lønsomme kunder), bundlinjen (minimerer omkostninger og ressourcespild) og virksomhedens image (giver et bedre omdømme både internt og eksternt).


ROI- og business case beregning

Der er grundlæggende tale om 3 parametre, som vi vurderer: potentielle indtægtskilder (salg), potentielle besparelser (omkostninger) eller potentielt tilført brandkapital (imageværdi).

En business case beregning erstatter ikke en god portion sund fornuft, erfaring og mavefornemmelse, som de fleste beslutninger i hverdagen træffes på. Men det giver altid en endnu bedre mavefornemmelse, når erfaring og intuition understøttes af økonomiske rationaler. Og så er det en del nemmere at rejse økonomiske midler til sine projekter, når sammenhængen mellem investering og udbytte er beregnet på forhånd.

Kontakt os

Kontakt os eller ring på 70 20 00 42 og hør mere om Creuna som strategisk partner i den digitale virkelighed.

Lad os drøfte udfordringer og potentiale for digital forretningsudvikling og give et bud på, hvordan du kan styrke jeres tilbud til markedet gennem digital innovation.

Se videoer om digital forretning og kommunikation

Se videoer om digital forretning og kommunikation på: http://video.creuna.com