Vi har en stærk teknisk indsigt og kan udvikle mere avancerede digitale løsninger end de fleste i Skandinavien.
Content management
Vi er eksperter i content management gennem mange års erfaring med digital kommunikation, marketing, salg, kundepleje og ikke mindst effektivisering af interne arbejdsprocesser.
Vi arbejder primært med markedsledende .Net-baserede content management systemer som EPiServer, Sitecore og Microsoft Office SharePoint Server. Men vi kan også bygge vores kunders digitale koncepter ind i mindre og mere åbne systemer afhængig af den konkrete problemstilling.
Intranet / medarbejderportaler
Vi anvender førende teknologier til at bygge alt fra intranet til større globale medarbejderportaler. Vi udvikler intranet på eksempelvis Microsoft Office SharePoint Server, EPiServer, Sitecore eller andre enterprisesystemer, og vi ser en stigende efterspørgsel efter brugervenlige produktivitetsforøgende intranet blandt større virksomheder og organisationer.
Som ved enhver anden løsning er det kundens konkrete udfordringer og de kreative løsningskoncepter, der kommer først og stiller krav til teknologivalg. Ikke omvendt.
Extranet
At knytte tættere bånd til sine kunder og partnere er centralt for de fleste virksomheder, og et extranet eller kundewebsite, kan ofte være en meget effektiv platform for dialog og udvikling af kundeengagementet. Ikke mindst til opsamling af viden omkring kundebehov for at kunne tilbyde brugervenlig selvbetjening og attraktive kundeservicefunktioner.
Vi leverer digital teknologi og systemer til extranet, som giver nøglemålgrupper bedre muligheder for at servicere sig selv online. Eksempelvis genbestilling af produkter, download af vigtige dokumenter, opdatering af kontaktinformationer etc. Med mulighederne for personalisering af dialogen og individuel betjening øges værdien for brugerne, som ofte kvitterer med et større loyalitetsforhold over for virksomheden og dens produkter og services.
Creuna har implementeret extranet med unikke selvbetjeningsfunktioner for mange forskellige virksomhedstyper inden for vidt forskellige brancher.
Search-platform
Enterprise search-teknologi er hjørnestenen i dynamiske, brugercentrerede interne og eksterne portaler. Search-teknologi kan sågar være en hel platform i digitale løsninger, hvor netop søgning er omdrejningspunktet. Eksempelvis vores egne kunder som eksempelvis Jobzonen og Virk.dk.
Vi udvikler både brugergrænseflader og teknisk implementering af avancerede enterprise search-løsninger, der gør medarbejdere mere effektive og øger produktiviteten hos vores kunder.
Web-applikationer
Creuna kan bygge avancerede komponenter, som øger værdien af en digital løsning, hvad enten det handler om eksterne eller interne formål. Det kan være en låneberegner på en netbank, en boligenergiberegner på et boligsite, en produktkonfigurator i en netbutik osv. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan udvikles, og hvad der giver brugerne større nytte af at bruge onlinekanalen.
Mobile applikationer
Creuna var blandt de første, som kom til kunderne med koncepter, der bestod af andet end blot sms- og mms-kampagner. Derimod helhedsorienterede mobile forretningskoncepter baseret på avanceret teknologi skræddersyet til at dække specifikke behov. Vi var blandt de første digitale bureauer i Skandinavien, som satsede på mobilteknologi, og vi har bygget flere mobile løsninger end de fleste digitale bureauer. Vi er derfor en interessant strategisk, kreativ og teknologisk partner for virksomheder, der vil komme på forkant med mobil kommunikation.
Vi bærer vores kunders kommunikation og webløsninger over på den mobile kanal med skræddersyede mobile applikationer til både Microsoft, Android, iPhone og en hvilken som helst mobilplatform, som kommer til at sætte sig på standarden i fremtiden.
RIA, Ajax and Mash-Ups
Creuna anvender den nyeste interfaceteknologi til at berige oplevelserne for brugerne. Teknologi, der giver bedre interaktion mellem systemer, data og mennesker, og som giver helt nye måder at visualisere data, information og funktionalitet på.
Vi benytter os eksempelvis af Adobes udviklingsværktøjer Flash, Air og Flex samt Microsoft Silverlight. Vi tilbyder Ajax-programmering til interaktive, dynamiske brugergrænseflader, og vi udvikler mash-ups, der knytter data fra forskellige kilder sammen til helt ny information eller digitale services til brugerne.
Systemintegration
De fleste af vores løsninger har en større eller mindre grad af forbindelse til vores kunders bagvedliggende forretningssystemer. Især ERP-systemer inden for e-commerce og selvbetjening og kundedatabaser og CRM-systemer fra eksempelvis leadgenererende kampagner og opsamling af kundedata fra virksomheders øvrigt webløsninger.
Creuna løser en hvilken som helst integrationsopgave selv eller via vores partnernetværk. Vi integrerer vha. webservices eller andre integrationsmetoder afhængig af behovet og de konkrete systemer i løsningsarkitekturen.
Teknisk service & support
Creunas serviceteam arbejder for at sikre kvaliteten og driften af vores kunders løsninger. Teamet består af erfarne udviklere, hvis ekspertise dækker et bredt spektrum inden for drift og udvikling af digitale løsninger.
Med en skræddersyet serviceaftale behøver vores kunder ikke at bekymre sig om tilgængelighed, oppetider og daglig drift af deres webløsninger. Det tager vi ansvar for. Så kan de bruge tiden på at videreudvikle deres forretning.