Søger du et digitalt bureau, der behersker både nyskabende kreativitet, teknisk kompleksitet og strategisk forståelse? Som har både lokal og global tilstedeværelse? Som har troen, styrken og kompetencerne til hele tiden at udfordre og forbedre? Som ved, hvad der er vigtigt lige nu – og i fremtiden? Og som elsker det, de arbejder med? Så er du kommet til dette ret sted.
Strategi
Creunas strategiske konsulenter forener forståelse for kundernes forretning med præmisserne i de digitale medier. Vi hjælper virksomhedsledelsen med udvikling af strategi, forretning og organisation. Og vi kortlægger positioner, analyserer markeder og fremlægger strategier for en succesfuld digital tilstedeværelse. Hertil kommer, at vi arbejder grænseløst mellem vores kompetenceområder. Når det kræves, kan vi trække på et globalt netværk med de førende virksomheder indenfor deres felt. Det giver os adgang til særlige erfaringer og spidskompetencer.
Idé
En god idé skal holde hele vejen. Den skal levere på forretningsmål. Og den skal kunne kommunikeres effektivt – uanset om den eksekveres med avanceret, æstetisk grafik eller minimalistisk enkelhed som Google, Facebook eller YouTube. Humlen er, at ideen altid skal omfatte forretningen, forståelsen af mediet, teknikken og brugerne.
Vi har ægte passion for digitale medier. Og vi stræber hele tiden efter at styrke vores kunders fremtid gennem innovative løsninger, der bygger på indsigt og erfaring.
Analyse
Vi hjælper vores kunder i både store og små problemstillinger – i specifikke spørgsmål eller på tværs af forskellige udfordringer. Vores erfaring gør os i stand til at skabe indsigt i mange forskellige områder og emner. Organisatoriske forandringer, procesudvikling, mediaplaner, tekniske udfordringer og brugerstudier er dér, hvor vi oftest bliver bedt om at tænke hele vejen rundt.