Hvad er mobilstregkoder?

Creuna har benyttet sig af mobilstregkoder for at skabe større synergi mellem offline og online medier. Mobilstregkoder giver brugerne mulighed for at interagere med offline mediet og via mobile hjemmesider se yderligere information eller blot bestille ”varen på plakaten”.

Fordelen ved mobilstregkoder er derfor, at brugerne kan tage aktion, mens annoncen er ”top-of-mind” og ikke skal vente til man er hjemme igen ved computeren. Derudover giver mobilstregkoder også annoncøren mulighed for at få en bedre respons på reklamerne, da antallet af scannede stregkoder kan måles.

Sådan fungerer det

Der findes flere forskellige typer af mobilstregkoder, men generelt er ideen den samme. En tekststreng konverteres til bit og ”gemmes” i stregkoden. Mobilstregkoder er todimensionelle og kan derfor indeholde langt flere data end almindelige endimensionelle stregkoder, som du kender fra supermarkedets produkter. De mobile stregkoder kan læses af et program på mobiltelefonen, der benytter mobilens indbyggede kamera til at opfange stregkoden og oversætte den til tekst. Tekststrengen kan indeholde en tekstmeddelelse, URL eller kontaktinformation, og kan således give brugeren online information og funktionalitet.

Inspiration

Teknologien giver rige muligheder for at udforske nye og spændende måder at anvende den mobile kanal på. Her er lidt inspiration til dig, der overvejer at komme igang - eller videre med mobile webløsninger:

  • Direkte respons på offlinekampagner – brugerne kan interagere med annoncen og respondere på den.
  • Onlineinformation er nemt tilgængelig – brugerne kan ved at scanne stregkoden på varen se onlineinformation omkring produktet fx produktionsmetode og -tidspunkt eller yderligere information, der hjælper brugeren til at anvende produktet korrekt.
  • Spændende branding- og marketingmuligheder overfor unge og teknisk interesserede

Succeshistorier

EBH-Bank: Spændende markedsføring

I foråret 2008 leverede Creuna et kampagneværktøj til EBH-Bank til brug for deres yngre kunder. Værktøjet har gjort EBH-Bank i stand til at sende personlige stregkoder til deres kunder, som så kan scannes og konverteres til præmier og ydelser i banken. På deres website henvendt til målgruppen http://ung.ebh-bank.dk kan man selv oprette sine egne stregkoder og sende disse til sine venner.

Mere information

Kontakt Jeppe Møller Hansen på +45 22 49 83 32 eller send mail til jeppe.hansen@creuna.dk

Blog

Læs mere om mobile trends, koncepter og løsninger til den mobile platform

blog.creuna.dk

Kontakt

Jeppe Møller Hansen
+45 22 49 83 32

Scanlife

Creuna samarbejder med ScanBuy, som tilbyder stregkodeproduktet Scanlife.
Læs mere om Scanlife