Job hos Creuna
Vi stiller høje krav til hinanden og til det arbejde, vi udfører. Derfor holder vi os hele tiden informeret om de nyeste teknologier, gadgets og trends i den digitale verden.
Hos os bliver du en del af en flok nysgerrige og visionære mennesker på og et ungt, nordisk bureau. Du kommer til at arbejde med landets førende virksomheder og brands. Og du bliver mødt af et højt fagligt niveau, gode kollegaer og spændende muligheder for at udvikle din karriere.
Faglig fremdrift
Vi har fokus på, at du får udfordringer nok til at fortsætte din faglige fremdrift. Og vi lægger vægt på, at alle medarbejdere er maksimalt informeret inden for deres respektive fagområder.
Fleksible forhold
Vi tror på, at karriere kan kombineres med familieliv og fritid. Derfor tilbyder vi både flekstid og hjemmearbejdsplads.
Central beliggenhed
Vi bor i lyse lokaler med højt til loftet i hjertet af henholdsvis København og Århus.
Flad struktur
Vi arbejder sammen på tværs af faglige felter, alder og anciennitet. Og vi lytter til alle ved bordet. Så du har gode muligheder for at sætte dit aftryk hos os – både på proces og resultatet.
Vi vil være bedre
Vi prøver hver dag at gøre det bedre end i går. Og for at det ikke skal blive ved forsøget, sørger vi løbende for at dele vores erfaringer og tage stilling til den måde vi arbejder.
Godt kollegaskab
Vi holder ofte faglige arrangementer. Men forvent også invitationer til fest, sport og kultur fra både ledelse og medarbejdere - for godt kollegaskab handler om mere og andet en arbejde.