Vestas

Vestas’ vindmøller skaber hver dag vedvarende energi for kunder over hele kloden. Vi hjælper Vestas med at skabe vedvarende digitale løsninger, der differentierer dem fra konkurrenterne og løfter forretningen til nye højder.

Udfordringer

Vindmøllebranchen oplever stigende konkurrence fra lande med lavere produktionsomkostninger. Det er ikke længere muligt at differentiere sig på sit fysiske produkt alene. De omkringliggende services er mindst lige så vigtige for kunderne, og Vestas ser sig derfor konstant om efter nye og innovative måder at udvikle sin forretning på.

Løsninger

Creuna har været strategisk partner med Vestas omkring udviklingen af VestasOnline - en innovativ digital platform, der hjælper kunderne med at få optimalt udbytte af deres vindmøller. En helt unik digital service, som på intelligent vis udnytter de enorme mængder data, som Vestas opsamler fra deres vindmøller og bearbejder i supercomputeren Firestorm. Med disse data får Vestas-kunderne nu ikke blot verdens bedste vindmøller, men også muligheden for at optimere energiproduktionen. 

Resultater

Med VestasOnline har Vestas og Creuna sammen skabt en stærk digital forretningsplatform, som både styrker Vestas’ egen og kundernes forretning i fremtiden. Fremadrettet skal platformen udbygges med nye digitale services, der giver nye muligheder for at forbedre kundernes vindmølledrift og dermed loyalitet. VestasOnline vandt Danish Internet Awards 2013 i hele tre kategorier: Digital Business Development, Data Application (Big Data) og Pionérprisen

Lene Thirup

Client Director, Team Lead
+45 22 49 83 42
Vis´alle blogindlæg


Fra Big Data til Big Business

Den digitale vindmølle

Hos Vestas indsamler supercomputeren Firestorm hver eneste dag, minut og sekund værdifulde data om vind, vejr og vindmøllers ydeevne. Data, som er guld værd for kunderne, hvis største mål er at få optimal energiproduktion fra deres vindmøller. Den innovative digitale platform - VestasOnline – indeholder en række værdifulde online-applikationer, der optimerer kundernes forretning ved hjælp af intelligent udnyttelse af de enorme mængder data.

Den nye måde at tænke i digitale services på styrker kunderne i deres opfattelse af Vestas som andet og mere end vindmølleproducent. Vestas er derimod en leverandør af totalløsninger, der dækker kundernes behov og ønsker igennem hele værdikæden ved konstant at hjælpe med at optimere driften og forbedre indtjeningen.

Creuna har været strategisk partner på hele udviklingen af VestasOnline og haft ansvaret for forretningsrådgivning, konceptudvikling og design af den digitale kundeoplevelse. Vestas Global IT har sammen med deres samarbejdspartnere Dwarf og Invokers haft ansvaret for den tekniske implementering.

Enkel markedsføring af komplekst produkt

Markedsføring af komplekse produkter kræver ofte simple og lettilgængelige budskaber. Hovedingrediensen i VestasOnline er data indsamlet fra 22.000 vindmøller over hele verden, hver forsynet med et tæt net af sensorer. I sig selv ret døde og kedelige data, som nu er gjort levende og interessante for kunderne på VestasOnline.

Med ’Introducing VestasOnline’ har vi skabt et introduktionssite, der i simple termer og med grafiske præsentationer og video giver kunden det enkle indblik i en ellers kompleks løsning. Og ikke mindst får kunderne til at henvende sig direkte til vindmølleproducenten for at høre mere om mulighederne ved VestasOnline.

Besøg sign-up sitet

En app med power

Med applikationen Vestas PowerForecast får kunden en række grafiske visualiseringer af data fra den specifikke vindmøllepark og dermed et større indblik i vindmøllernes ydeevne end nogensinde før. For eksempelvis forecasts der viser, hvor meget energi vindmølleparken vil generere i den nærmeste fremtid, og dermed hvor meget el, man råder over og med maksimal indtjening kan sælge på energibørserne.

Vejrudsigt for viderekomne

Vestas WeatherForecast viser med udgangspunkt i 160 meteorologiske parametre, hvornår der er mindst risiko for lynnedslag, lavest vindstyrke og andre vigtige informationer om vindmølleparkens geografiske placering. Ting, som er gode at vide, når man skal vurdere, hvornår det er sikrest og påvirker energiproduktionen mindst at sende en reparatør op i møllen.

Vores kunder har taget rigtig godt imod VestasOnline. De oplever store fordele ved at få ’Big Data’ leveret på en fleksibel og lettilgængelig måde, som gør det kommercielt relevant. Med VestasOnline har vi givet vores kunder et velgennemtænkt værktøj, der gør, at de kan optimere udbyttet af deres forretning 24/7. Samtidig har vi fået etableret én samlet salgs-, marketing- og leverancekanal, som vil nå break-even i løbet af 18 måneder, og som derefter danner et cost-effektivt grundlag for at levere endnu flere digitale services til vore kunder.

Christian Frederiksen Vice President, Strategy & Market Intelligence, Global MarCom & Corporate Relations.


En stor vinder på Danish Internet Award 2013

Digital Business Development

"I et presset marked er det forfriskende at se en spiller, der tør tænke i nye digitale løsninger. Det er, hvad virksomheden har gjort. Virksomhedens onlineløsning stiller dagligt store mængder data til rådighed for kunderne via en digital produktpakke. Resultat: Større præference, mere forretning og en tættere relation til målgruppen. Det er godt tænkt og en løsning for fremtiden. Og så fandt alle i juryen det interessant, at en B2B-løsning overgår selv de bedste B2C-løsninger i denne kategori."

Danish Internet Award 2013

Bedste Data Application

"Vi har at gøre med en vinder med ambition om at håndtere ”big data in a big way”. Løsningen overskueliggør komplekse data indsamlet gennem 20 år - det er bare seriøst. Der arbejdes med en ny forretningsmodel der, med udgangspunkt i big data, bygger service på toppen. Flot tænkt og eksekveret."

Danish Internet Award 2013

Pionér-prisen

"Hvordan kan virksomheder anvende Big Data intelligent og nå ud til kunderne? Det er en stor udfordring for de fleste. At turde gå forrest i at skabe forretningsmæssig værdi ved hjælp af en ambitiøs data strategi, når ikke alene produkterne, men også virksomheden er i blæsevejr, kræver en usædvanlig fremsynet og modig kunde. Viljen til at bringe sådanne digitale løsninger til markedet, vil vi hellere end gerne belønne de ansvarlige medarbejdere fra en modig kunde med årets Pionér-pris."

Danish Internet Award 2013