Karolines Madklub gør madplanlægningen smartere

Arla indleder med udviklingen af Karolines Madklub et nyt kapitel i Karolines Køkken-brandets lange loyalitetsskabende historie. En videreudvikling af det populære opskriftsunivers skaber personlige madplaner, der gør hverdagen nemmere.

Karolines Køkken er en institution i mange danske hjem. Mange af os har mindst et par bøger stående på hylden og flere generationer har gennem tiden brugt dem til velsmagende og lettilgængelig inspiration. Det var god og loyalitetsskabende ‘content marketing’, i en tid hvor begrebet endnu ikke var opfundet. Sidenhen er loyaliteten yderligere forstærket med udviklingen det digitale opskriftsunivers fra Karolines Køkken, der gør jagten på lækre opskrifter endnu nemmere. Nu tager Karolines Køkken det næste skridt med introduktionen af en ny madklub. Creuna står for den digitale eksekvering af konceptet.

Idéoplægget til den nye madklub kommer fra reklamebureauet Hjaltelin Stahl, som også har været inspirationskilde til de digitale services, der fremadrettet skal give medlemmerne en ekstra håndsrækning i deres daglige madlavning. En landsdækkende forbrugerundersøgelse har valideret behovet for de nye tiltag, som efter lanceringen løbende vil blive rullet ud til medlemmerne.

Første service - Min Madplan - er en videreudvikling af de madplaner, som besøgende på Karolines Køkkens website kan abonnere på - og som løbende tilpasser opskrifterne i madplanen baseret på brugerens præferencer. Gennem en løbende registrering af fravalgte og foretrukne opskrifter, bliver brugeren præsenteret for endnu mere personlige og dermed relevante opskrifter. 

Creuna står for den digitale implementering af Karolines Madklub, og næste service er allerede godt på vej. Fra Arlas side glæder man sig over de nye og innovative tiltag, der støtter op om en overordnet strategi om at skabe engagement og loyalitet gennem digitale tiltag.

Karolines Køkken har altid handlet om at give brugerne ny inspiration og gode smagsoplevelser i hverdagen. Karolines Madklub er blot en digital videreudvikling af tankegangen, hvor vi gør det endnu nemmere at komme fra planlægning til færdige retter og selvfølgelig at inkorporere Karolines produkter i madlavningen. Vi er sikre på, at vores brugere vil tage rigtig godt imod de nye muligheder” siger Kristian Spaabæk, Brand Manager for Karolines Køkken. “Hjaltelin Stahl og Creuna har haft en fantastisk forståelse for vores vision og har komplementeret hinanden virkeligt godt med hver sin tilgang til udfordringen, både i konceptudviklingen og den kreative eksekvering.”

Også i Creuna er begejstringen stor: “Vores relation til Arla går mange år tilbage, og det fordrer en gensidig forståelse og tillid, der gør, at vi selv på innovative og komplekse projekter som Karolines Madklub kan rykke hurtigt - med kort vej fra idé til lancering,” siger Mikkel Olesen, Client Director i Creuna Aarhus. “Det er fedt at være en del af, og vi glæder os til det fortsatte arbejde med at levere smarte services til medlemmerne”.

Oplev Karolines Madklub her 

For yderligere information kontakt:

Mikkel Olesen
Client Director, Creuna
+45 22 49 83 27 / mikkel.olesen@creuna.dk