'Mobile Of The Day' award til Creuna og VELUX

Den internationalt anerkendte prisuddeler FWA (Favourite Website Awards) tildelte i går VELUX Gruppen sin “Mobile Of The Day Award” for app’en, VELUX Installer.

Pressemeddelelse

Den eftertragtede ”Mobile of the Day Award" gives udelukkende til løsninger, der formår at kombinere den nyeste teknologi med kreative og innovative idéer. Dette har også netop været ideen med den hædrede app, VELUX Installer.

App’en henvender sig til VELUX Gruppens mange installatører over hele verden, der til dagligt skal inspirere kunder til at vælge et VELUX ovenlysvindue. Gennem app’en kan installatørerne visualisere de forskellige ovenlysløsninger, som de kan lave for kunden, og gennem video og billeder give et indtryk af, hvilken forskel vinduerne vil gøre for rummet.

App’en indeholder også digitale versioner af alle VELUX Gruppens produktkataloger, hvilket betyder, at installatørerne ikke længere skal have tasken fuld af papirer, når de er ude hos kunder.

Den internationale anerkendelse vækker glæde hos VELUX Gruppen.

”Med app’en har vi forsøgt at skabe en fleksibel og kreativ løsning, der vil forbedre og lette arbejdsvilkårene for vores installatører over hele verden - uanset om de skal sælge vinduer i Tyskland, Italien eller Chile. Det har krævet en stor indsats at levere, og derfor er vi også meget glade for at modtage den internationale anerkendelse fra FWA, forklarer Michael K. Rasmussen, Marketingdirektør for VELUX Gruppen.

VELUX Installer – der er udviklet af det digitale bureau Creuna - er på nuværende tidspunkt tilgængelig i Apples iTunes store i Tyskland, Holland og Italien. VELUX Gruppen vil løbende udbyde app’en i andre lande.

Læs mere om FWA’s ”Mobile of the Day Award" på www.thefwa.com/mobile

Yderligere information

Roar Nissen
Account Director
Creuna Denmark
roar.nissen@creuna.dk
+45 22 49 84 29

Thomas Overholt Hansen
Media Relations Manager
The VELUX Group
thomas.overholt.hansen@velux.com
+45 20 59 74 09